Eyes Wide Open | At rejse med børn // gøre byen til sin legeplads
4766
post-template-default,single,single-post,postid-4766,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.5,vertical_menu_enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-4.3.4,vc_responsive
 

At rejse med børn // gøre byen til sin legeplads

gurli_gris_legeplads_rejse_born

At rejse med børn // gøre byen til sin legeplads

Man kan sagtens rejse med børn. Det er fantastisk, skønt, sjovt og hårdt – og det er på ingen måde som at rejse uden. Man bliver træt, grundtræt – men det er det hele værd.  Der er masser af begrænsninger, men der er også en masse muligheder. Man ser nogen ting man ikke ville have set uden, oplever andre ting og kommer i snak med nogle andre mennesker.

Vi er ikke så meget til strandhoteller med All-inclusive – ofte ønsker jeg, at jeg var, for så ville jeg ikke få så ømme fødder :) Vi er mere til byer. Vi vil gerne se en masse – trave gaderne tynde (flere dage gik vi mere end 10 km og en enkelt nåede vi op på 15), se på gamle bygninger, storslået arkitektur, mode og skønne skilte. Blive inspireret af det vi ser, og tage en masse indtryk med hjem. Vi prøver at inddrage børnene i det vi ser, vi deler vores begejstring med dem, og spørger til hvad de oplever og ser.

Selvfølgelig har vi også været på alle byens legepladser… nogen af dem flere gange. Børnene hygger sig, og vi får en lille pause. Men vi har også prøvet at gøre byen til vores legeplads. Her hjælper det selvfølgelig meget, at vi havde pakket den stores løbehjul med i kufferten. Selv om underlaget ikke vare lige godt alle steder, gik det fantastisk og han er virkelig blevet god til at hoppe over forhindringerne og køre uden om de store huller.

Man må bruge byens pladser og udnytte mulighederne for at hoppe fra sten til sten, slå en vejrmølle på en græsplæne, og tage tid på løbeturen rundt om springvandet. Hver dag havde vi også rygsækken med små figurer, en lille flunkerbo,  farveblyanter og små tegnehæfter med. Den kunne findes frem alle steder.

IMG_3607

genova_barn_legeplads_rejse

robot_genova_legeplads_rejse_born

genova_byen_legeplads_rejse

born_rejse_lege_park

 

1 Comment

Post a Comment