Eyes Wide Open | Når urbane mellemrum bliver til legepladser
3746
post-template-default,single,single-post,postid-3746,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.5,vertical_menu_enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-4.3.4,vc_responsive
 

Når urbane mellemrum bliver til legepladser

SEB_bank_bygning

Når urbane mellemrum bliver til legepladser

Jeg er vild med at bruge byen – og vild med de steder, hvor byen er skabt til at bruges. Det er pladsen omkring SEB-bank ved Kalvebod brygge i høj grad. Pladsen er lavet, som et opadgående snoet stisystem. Det er bygget op ad skæve og skrå beton plader, der lægger op til cykel stunts og skate tricks – og det er helt i orden. Pladsen er nemlig lavet, så den kan holde til det. På SEB’s website “praler” de endda med de unge og kreative gæster – på undersiden “Pension”.

Selvfølgelig er der tænkt over det, selvfølgelig er det hele designet og gennemtænkt. Men jeg er helt vild med, at det fremstår så tilfældigt og umiddelbart, at man ikke er nervøs for at bruge området. Selv beplantningen er så gennemtænkt tilfældig (og robust), at man ikke er nervøs for at cykle udenfor stregerne. Her er ingen regler for løbecykler eller løbehjul, så tag endeligt børnene med på opdagelse – hvor arkitektur, leg, kreativitet og beplantning går op i en virkelig fantastisk enhed. De er helt sikkert en oplevelse for børn og voksne i alle aldre – men nok mest en legeplads for de lidt større børn. Der ligger jo nogle ret store veje rundt om.

Når du er alligevel er i nærheden, skal du ikke snyde dig selv for noget virkelig smukt murværk. Her er der nogle murere, der har fået en udfordrende opgave, og virkelig gjort sig umage. Det er ikke hverdag man ser murværk, som det der huser det nye Rigsarkiv. Det ligger lige mellem SEB bank og Tivoli Hotel. Faktisk kan man gå en rigtig fin tur i 3. sals højde helt hen til Tivolihotel… hvor man kan tage elevatoren ned. Desværre har man ikke rigtig nogen grund til at opholde sig der, for hvor er man egentlig på vej hen? Se det som en opdagelses rejse, hvis ikke for andet, så for murværket.

seb_bank_legeplads

Skatepark_SEB_bank

SEB_bank_mellemrum

SEB_bank_arkitektur

Rigsarkivet_have_vaeg

Rigsarkivet_mur_mursten

No Comments

Post a Comment