Title Image

Yoga hjemme på stuegulvet – en slags anmeldelse

Yoga_apps

Yoga hjemme på stuegulvet – en slags anmeldelse

Med to børn og en tredje på vej er der ikke meget tid til at træne og lave yoga. Hvis det skal lade sig gøre, må det blive hjemme på gulvet i det lille rækkehus. Det kan ikke altid lade sig gøre foran fladskærmen, og derfor er en App til iPad’en genial. Jeg undersøgte diverse Apps og fandt frem til to jeg ville prøve. Den ene har jeg brugt en del for et par måneder siden – da jeg endnu ikke være så tydelig gravid. Den anden har jeg brugt de sidste par måneder. Overordnet er jeg utrolig glad for yoga til iPaden – det giver utrolig god mening og fungerer rigtig godt for mig.

Pregnancy Health Yoga: Jeg er på mange måder rigtig glad for denne App. Øvelserne er gode, instruktionen er god og programmet er godt skruet sammen. Den eneste ulempe er, at programmet kun findes i en meget lang udgave (1 time). Det ville være rigtig rart hvis man kunne vælge mellem en lang og en kort udgave. Det er ikke altid nemt for mig at afsætte en hel time – og så får man det slet ikke gjort.

All-in-yoga: Denne App er jeg meget begejstret for. Her er rigtig mange forskellige programmer at vælge imellem. De har forskelligt fokus og forskellig længde. Instruktionen er rigtig god og behagelig. Der er mulighed for at vælge imellem flere slags musik, og det er muligt at vælge instruktionen til og fra. Derudover er det muligt at markere sine favoritter, så man ikke glemmer det til næste gang.

Yoga_app_pregnancy

Yoga_app_gravid_maternity

 

yoga_app_anbefaling

 

yoga_app_stort_udvalg

 

No Comments

Post a Comment