Sårbarhed og kreativitet
For at kunne sætte aftryk, må vi have kontakt til vores sårbarhed – det kræver mod.
Men mod kræver også sårbarhed.
Både sårbarheden og modet har rod i vores hjerte. Det er altså i første omgang hjertet vi skal have fat i. Er det ikke netop kun der, hvor noget står vores hjerte nært, vi tør være modige?
“Courage dear Heart”
Citat CS. Lewis
Jeg er ret vild med det citat. Tre små ord. Umiddelbart siger de ikke meget. Men giver man sig tid til at reflektere over dem, rummer de utrolig stor sandhed.
Du kan ikke forvente at være modig, hvis ikke du giver værdi, til det der lever i dit hjerte. Det gælder dine længsler, drømme, observationer og måske endda din brudthed.
Alt dette har ikke værdi, fordi andre giver det værdi, eller fordi det viser sig, at kunne give et konkret afkast. Det har værdi, fordi du har værdi og anerkender, alt hvad du rummer som værdifuldt.
At få adgang til vores hjerte kan kræve, at vi åbner en ny vej. Her er vores kreativitet og kreativudfoldelse et godt værktøj.
“Det er så sørgeligt at glemme en ven. Det er ikke alle, der har haft en ven. Og jeg kunne jo gå hen og blive ligesom de voksne, der kun interesserer sig for tal. Det er altså også derfor jeg har købt blyanter og farvelade.”
Citat “den lille prins”
Det er svært kun at tænke på tal, når man sidder med blyanter og farvelade. Den kreativeudfoldelse – det at kreere – giver dit hjerte en stemme.
Hvordan ser det ud for dig, når du skal have kontakt til dit hjerte?
Jørn Henrik Olsen
8. februar 2019 at 11:00Der findes helt oplagt noget i livets sårbarhed og skrøbelighed, som man ikke møder andre steder, og som ikke mindst kan være en slags døråbner til kreativitet. Det er ikke altid så enkelt at beskrive, for det unddrager sig nogle gange vores forstand. “At forstå det uforståelige er ikke sprogligt”, skriver Naja Marie Aidt i bogen ‘Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’. Sammenhængen mellem sårbarhed og kreativitet kan ikke sættes på en bestemt formel, men jeg er ikke i tvivl om, at fx dybe sjælekvaler, nervøse sammenbrud, mørkt skyggeliv og vemodets nedstemthed indgår i baggrundshistorien for den bedste billedkunst, litteratur, musik etc. I al beskedenhed har jeg puslet med den her sammenhæng i min seneste bog med titlen ‘Den brudte skønhed: Essays om sorg, melankoli og kunst’ (2018). En stor tak til dig, Camilla Engrob, for en fin blog – og for i øvrigt at evne at forstå og realisere, hvad der skulle til, for at ord og billeder fandt hinanden i et smukt og stærkt grafisk udtryk. I din fornyede blog visualiserer du den selvsamme styrke trods al sårbarhed.