Ugens logo: Gap – gammelt, nyt og gammelt igen
At tegne et nyt logo til et firma med mange år (20 år) og mange loyale kunder bag sig er “risky business”. Nogen gange går det godt, andre gange går det knap så godt. For Gap gik det galt. Efter at have sendt det nye logo på gaden, haglede kritikken ned over dem på bl.a. Facebook og Twitter. Jeg vil give kritikkerne ret, det nye logo når slet ikke det gamles niveau. Hvis man vil bytte et gammel logo ud, skal man være sikker på at det nye kan noget nyt og særligt. Det nye logo ligner på ingen måde noget der høre til et tøjfirma – nærmere en bank eller et forsikringsselskab – der er ingen fine detaljer, og det har ingen charme. Man kunne jo spørge: Hvis de ikke kan designe et bedre logo, kan de så designe tøj?
Gap lovede at de ville lytte til kritikken og vende tilbage… de vendte tilbage en uge efter med det gamle logo, og det holder de godt fast i. Et klogt valg. Til gengæld har de valgt at iklæde logoet nogle nye klæder. Det nedderste eksempel er designet af Andrew Bannecker.
No Comments