Title Image

Pandekager uden sukker

Pandekager_uden_sukker

Pandekager uden sukker

Fra trend til en ny bevidsthed – sådan håber jeg det går med de mange mad-trends fra 2012. Palæo, Rawfood, Slowfood, Grød og Klimavenlighed (herunder handel lokalt).

Fælles for disse trends er at råvarerne er i fokus – de skal være af god kvalitet og helst økologiske. Slut med færdigretter og halvfabrikata. En anden ting der går igen er, at sukkeret er dømt helt ude. Det er bare ikke godt for os, og dog får vi alt for meget af det – endda uden at vi ved det. For nogle af de omtalte trends er korn og mel helt udelukket, for andre er der fokus på at undgå de hvide og spolerede meltyper – udskift med fuldkorn, fuldkorn, fuldkorn.

Her får du min opskrift på sunde 2013-trendy pandekager – uden sukker, med masser af protein og enten rug- eller mandelmel.

Til 2 voksne og 2 (små børn): 4 æg, 2 bananer (gerne godt modne), 1/2 dl mel (rug- eller mandelmel) 1 tsk vanilje pulver (ikke sukker) 1 tsk stødt kardemomme, 1 tsk bagepulver. Blend det hele sammen. Man kan bage pandekagerne på en pande (med tykkelse som amerikanske pandekager), men man kan også lave dem i ovnene (selvom det er misvisende i forhold til navnet, er det ofte sådan jeg gør). Hvis man vil lave dem i ovnene, dækker man en bageplade med bagepapir og hælder dejen ud i et tyndt lag. Bages i ca. 15 min ved 200 grader (hold lige øje første gang – og juster tiden efter din ovn). Pandekagen skal være lysebrun. Skær kæmpepandekagen ud i mindre stykker. Jeg servere dem gerne med frugt jeg har kogt og blendet (evt med krydderier, dog uden sukker).

Pandekager_paleo

No Comments

Post a Comment