Kreaøvelse – cirkel-collage
En hurtig og nem kreaøvelse. Der skal ikke tænkes meget, her kan hovedet få ro, og dit hjerte kan få lov til at skabe via dine hænder.
En halv time med disse små cirkler af papir, gav i hvert fald mit hoved en tiltrængt pause. Og det er lidt som om, at når cirklerne lander det rigtige sted, så er der også en brik der lander inde i mig. Og når man nogen gange oplever, at ens hoved er en stor virvelstorm af brikker, så er det en god afveksling.
Find nogle gamle blade og kataloger og klip forskellige størrelser af cirkler ud. Når du har en lille bunke, som på billedet nedfor, kan du begynde at arrangere dem på forskellige måder. Prøv at lave tre-fire forskellige collager, med de samme cirkler. Du skal altså ikke bruge tid og krudt på at klistre dem fast. Prøv at: lade dem alle røre hinanden, lade ingen rører hinanden, undlade de gule, undlade de røde…. eller noget helt andet. Skub cirklerne rundt på papiret, udfordre dig selv i ikke at have regler, men blot følge med.
Måske er der en af collagerne du bliver særlig glad for. Så kan du bare klistre cirklerne fast…
Hyg dig, og lad dit hoved puste ud.
No Comments