Title Image

Pyt… // en perfektionists bekendelser

pyt_perfekt_flawsome.

Pyt… // en perfektionists bekendelser

Mit navn er Camilla og jeg perfektionist – recovering. Jeg skal øve mig i at sige “pyt” – pyt med det perfekte. www.pytmedperfekt.dk – tak for det rigtig fine udtryk. Perfektionismen begrænser. Det er nemlig hårdt, at jagte det perfekte, når man er alt andet end perfekt. Da jeg gik på efterskole, fik jeg et rigtig godt råd: “gå efter det snit der kræves (for at komme ind på arkitektskolen), alt derudover er spild af energi”. Det fulgte jeg desværre ikke. Jeg kæmpede max.

Jeg er afhængig… afhængig af min perfektionisme. Hvis jeg slipper den, hvad skal jeg så holde fast i – hvad forhindre så verden i at gå under… Jeg arbejder på at slippe afhængigheden, og måske skal jeg memorere den bøn man siger højt sammen til AA-møder i USA:

God grant me the serenity
to accept the things I cannot change;
courage to change the things I can;
and wisdom to know the difference.

I dag hørte jeg en virkelig god og øjenåbnende Podcast (derfor dette indlæg) “ibens” på Radio 24-7, fra d. 28.03.14. Her blev jeg introduceret for et nyt begreb: “en pyt kværn”. At drysse lidt pyt-peber ud på alt det, der virker så uoverskueligt.

Flawsome – en stor trend indenfor marketing… Flaw (fejl) og Awesome. Erhvervslivet er begyndt at stå ved det uperfekte, men det er jo stadig på den helt kontrollerede måde. Man står jo kun ved de fejl, som er til at sluge for forbrugerne. Fantastisk hvis denne trend kunne brede sig… og ikke kun i den super kontrollerede udgave vi viser på de socialmedier. Hvem tør vi lade komme helt tæt på – så tæt at de kan se alle fejlene. Jeg vil prøve… #flawsome

No Comments

Post a Comment