Eyes Wide Open | Arkitektur
40
archive,paged,category,category-arkitektur,category-40,paged-2,category-paged-2,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.5,vertical_menu_enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-4.3.4,vc_responsive
 

Arkitektur

SEB_bank_bygning

Når urbane mellemrum bliver til legepladser

Jeg er vild med at bruge byen – og vild med de steder, hvor byen er skabt til at bruges. Det er pladsen omkring SEB-bank ved Kalvebod brygge i høj grad. Pladsen er lavet, som et opadgående snoet stisystem. Det er bygget op ad skæve og skrå beton plader, der lægger op til cykel stunts og skate tricks – og det er helt i orden. Pladsen er nemlig lavet, så den kan holde til det. På SEB’s website “praler” de endda med de unge og kreative gæster – på undersiden “Pension”.

Selvfølgelig er der tænkt over det, selvfølgelig er det hele designet og gennemtænkt. Men jeg er helt vild med, at det fremstår så tilfældigt og umiddelbart, at man ikke er nervøs for at bruge området. Selv beplantningen er så gennemtænkt tilfældig (og robust), at man ikke er nervøs for at cykle udenfor stregerne. Her er ingen regler for løbecykler eller løbehjul, så tag endeligt børnene med på opdagelse – hvor arkitektur, leg, kreativitet og beplantning går op i en virkelig fantastisk enhed. De er helt sikkert en oplevelse for børn og voksne i alle aldre – men nok mest en legeplads for de lidt større børn. Der ligger jo nogle ret store veje rundt om.

Når du er alligevel er i nærheden, skal du ikke snyde dig selv for noget virkelig smukt murværk. Her er der nogle murere, der har fået en udfordrende opgave, og virkelig gjort sig umage. Det er ikke hverdag man ser murværk, som det der huser det nye Rigsarkiv. Det ligger lige mellem SEB bank og Tivoli Hotel. Faktisk kan man gå en rigtig fin tur i 3. sals højde helt hen til Tivolihotel… hvor man kan tage elevatoren ned. Desværre har man ikke rigtig nogen grund til at opholde sig der, for hvor er man egentlig på vej hen? Se det som en opdagelses rejse, hvis ikke for andet, så for murværket.

seb_bank_legeplads

Skatepark_SEB_bank

SEB_bank_mellemrum

SEB_bank_arkitektur

Rigsarkivet_have_vaeg

Rigsarkivet_mur_mursten

Ugens inspiration: farver gør en forskel

Særligt når der er tale om en institution der skal fungere som hjem. Farver skaber stemninger – i dette tilfælde hygge, tryghed, omsorg, ro og hjemlighed. Jeg synes det er virkelig smukt og et vigtigt arbejde. (fotoet er fra filmen)

Se filmen:

Arkitektfirmaet +Pedersen modtager Farveprisen 2013 for farvesætningen af Danner Huset.
Produceret af moving-stills.dk 2013

laser_cortainsteel_skilte

Skiltning på Refshaleøen

De står der, som det mest selvfølgelige! De passer fantastisk til området. De er smukke og identitetsskabene – mest af alt fordi de indrammer Refshaleøens identitet perfekt. Kontrasten mellem cortenstålet og den orange akryl, er lig den der er mellem det ydre og det indre i mange af bygningerne. Det rå mod det fine, klare og polerede. Her laves smukt håndværk stor kunst og masser af kreative løsninger.

Se flere billeder fra påskens tur til Refshaleøen. Jeg er vild med det sted.

skilte_refshaleoen_BW

BW_laser_skilte

cortainstaal_skilte_hal6

skilte_BW_refshaleoen

 

laser_skilte_acryl_BW

 

Refshaleoen_kongelige_teater

Kongelige kontraster på Refshaleøen

Jeg elsker de kontraster der er på Refshaleøen. At man kan stå i det rå og upolerede, og kigge over på det pæneste og mest polerede København – langelinie – er fantastisk. Her midt i det rå ligger en afdeling af finkulturens højborg – Det Kongelige Teater – produktionshuset. Her laver de store kulisse, scenetæpper og rekvisitter til forestillingerne. Her arbejder specialuddannede malermestre, produktionsledere, tapetserere,  scenografer og snedkere. Det er også her elementer fra tidligere forestillinger opbevares. Er det ikke fantastisk – jeg kikkede ind ad vinduerne og drømte om alt den kreativitet og skabertrang dette sted må emme af.

Skiltningen på denne ramponerede og slidte skattekiste er ret fin – de store typer og placeringen direkte på væggen matcher meget godt det rå udtryk på Refshaleøen. Men man er ikke i tvivl om, at der må være eventyr indenfor, når man ser den så kendte krone på den røde bund.

Refshaleoen_kongelige_kontraster

Refshaleoen_kontraster

Engelhardt_hjerte_gadeskilte.jpg

Historien om hjertet

Gadeskiltene i Gentofte har den smukkeste skilte-typografi jeg nogensinde har set – fantastisk at være opdraget i den tradition. Ikke at jeg på nogen måde kan gøre ham kunsten efter, men værdierne bag er til stor inspiration. Da jeg gik på arkitektskolen blev der ofte refereret til Engelhardt og Bindesbøll (hans læremester), jeg har i flere omgang studeret typografien til Gentofte kommune, men jeg havde helt glemt den igen.

Engelhardt begyndte at tegne typografien i 1923. Den er følsom, personlig og med en utrolig høj læsevenlighed. Desværre tegnede han ikke tal til alfabetet – hvilket man kan se problemerne i på de nederste billeder. Senere er der udviklet tal der matcher alfabetet.

Historien om det lille hjerte. Hjertet med bogstaverne KVE blev tidligt Engelhardts signatur (det ligger ligesom i navnet). Ved at udskifte prikkerne over i og j med det lille hjerte sikrede han, at hans lille signatur optråtte ganske ofte, da “vej” optræder tit på gadeskilte. Nogle beskriver hjertet som et symbol på det evige og kærligheden, men i virkeligheden var det vist mere af excentriske årsager. Det var nemlig ikke bare på gadeskiltene det optrådte – det optrådte alle de steder Engelhardt kunne få plads til det.

Knud Valdemar Engelhardt (1882-1931), født på Frederiksberg. Arkitekt, designer og bogtrykker.

 

Engelhardt_hjerte_kve

 

 

skilte_gentofte_hellerup

Gentofte_vejskilte

 

 

hauser plads_legeplads_1

Hauser plads – ikke bare en p-kælder

Endnu en fantastisk legeplads har set dagens lys – legepladsen på Hauser Plads. Jeg er helt vild med Københavns Kommunes indsat når det gælder legepladser i det offentlige rum. Flere og flere legepladser bliver renoveret, og flere og flere døde områder bliver omdannet til legepladser. Legepladsen på Hauser Plads ligger faktisk ovenpå en p-kælder – great combo. Specielt når p-kælderen ikke får mere fokus.

Jeg hørte forleden én beskrive legepladsen som: Københavns smukkeste hul i jorden. Midt i legepladsen er nemlig en stor hul i jorden – her er der ‘nedkik’ til et stort åbent kontor.

Denne gang besøgte jeg legepladsen i vådt og koldt vejr – der var ikke rigtig nogen børn. Men jeg glæder mig til at tage børnene med i solskin. Jeg er sikker på at de får en fest. Fortsættelse følger…

20130208-203909.jpg

20130208-203920.jpg

20130208-203929.jpg

20130208-203937.jpg

20130208-203943.jpg

20130208-203951.jpg

20130208-203958.jpg

20130208-204019.jpg

Ella Bella rejse til london og berlin

At rejse med børn – Ella Bella

I går, da jeg lå hjemme med ondt i halsen, så jeg ‘Go Morgen Danmark’. Det er der sjældent tid til. Her så jeg et rigtig fint indslag om Ella Bella der elsker at rejse. ‘Ella Bellas Eventyr‘ er rejsebøger henvent til forældre der elsker at rejse, og gerne vil have deres børn med. Dem tror jeg, at jeg skal have fingre i – og så afsted. Får lyst til at pakke tasken med det samme.

Fra Ella Bellas hjemmeside:

Forfatteren og idékvinden bag konceptet Ella Bellas eventyr hedder Sara Helena Kangas. Uddannet arkitekt MAA og siden 2007 selvstændig med firmaet 1:1 grafik.  Sideløbende med diverse grafiske og fotografiske opgaver, er der blevet udviklet og arbejdet med konceptet til den nye type af rejseguidesbøger.Ultra kort fortalt er bøgerne skrevet til familier, der ønsker kulturelle storbyoplevelser i udlandet. Læs mere om tankerne bag her på siden. Første bog, Ella Bellas eventyr – Berlin, er udkommet d. 14. juni 2012.

Ella Bellas eventyr London-bus

trine_struwe_2

Julemarked – en lidt for stor succes

Vi var til julemarked på Arkitektur- og Designskolen i går. Vi fandt disse rigtig fine prints med unik kolorering – glæder mig til at vise jer dem når vi får dem op at hænge. De er lavet af Trine Struwe. Hende skal vi nok komme til at se mere til, det er jeg ikke i tvivl om.

Desværre var der alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Jeg kunne have brugt rigtig lang tid, set på en masse fine ting og have brugt mange flere penge … men der var simpelthen ikke plads. Man gik i en lang kø, hvor det ikke var muligt rigtig at se de fine ting der lå på bordene. Der var store forventninger – men det blev slet ikke hyggeligt. Det var synd for dem der havde gjort rigtig meget ud af deres boder. At man slet ikke havde ro til at se tingene, studere dem og sidst men ikke mindst købe dem. Nedenfor kan I se et par billeder af det jeg faktisk nåede at se.

Karch_julemarked

julemarked_arkitekt

julemarked_design

julemarked_neon

trine_struwe_1

Malebog_arkitektur_4

Malebog for en arkitekt-mor

“Draw Me a House” er en male bog fuld af fine stregtegninger af noget af verdens flotteste arkitektur og mest kendte bygninger. Nye og gamle konstruktioner – fra hele verden. Lige til at farvelægge, tegne færdig og blive inspireret af. Bl.a. Chrysler bygningen, Parthenon og Gugenheim.

Det er den franske illustrator Thibaud Herem der har tegnet tegningerne. Bogen kan købes på Amazon.

Malebog_arkitektur_3

Malebog_arkitektur_2

Malebog_arkitektur_1Malebog_arkitektur_5

havnegade_custom_house

Aktive uderum – love it

Jeg er helt vild med alle de nye ting der sker i de københavnske uderum. Det er pladser der lægger op til aktivitet og leg – det er fantastisk. De øverste billeder er fra Havnegade. En beskrivelse af projektet kan ses hos DAC – copenhagen X.

De nederste billeder er fra Svend Aukens plads ved Njalsgade på Islandsbrygge.

havnegade_3

havnegade_4

havnegade_2

havnegade_1

svend_aukensplads_leg1

svend_aukensplads_leg2

svend_aukensplads_leg3