Med holdning
Design med holdning tror jeg på, vi kommer til at se mere og mere. Her har de taget skridtet videre. Deres holdning til naturens ressourcer og vandspild er gjort til selve brandet. Stop The Water While Using Me! Fantastsik.
Design med holdning tror jeg på, vi kommer til at se mere og mere. Her har de taget skridtet videre. Deres holdning til naturens ressourcer og vandspild er gjort til selve brandet. Stop The Water While Using Me! Fantastsik.
Det er en rigtig god kombination. Det danske projekt Kaffeslabberas har efterhånden eksisteret i et par år. Men der kommer stadig spændende projekter fra deres fælles hånd – eksempelvis de fine høretelefoner ovenfor. I Sweitz har de også fundet ud af det fine i denne kombination. Siden er ikke på engelsk, så jeg kan ikke redegøre for de specifikke detaljer. Men projeketet er helt sikkert værd at tjekke ud. De fire nederste billeder er fra Senior-design.
Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Kaffeslaberas, så lad dig inspirere. Ikke blot af de fine værker; men også projektets fokus og formål; og de fine videoer der er lavet om projeketet. Her mødes den unge designer med den ældre strikker, til en snak om livet og deres kreativitet. Videoerne er meget stemningsfulde og interessante.
“Kaffeslabberas er strikkefælleskab, hvori de fleste har rundet de 80 – jeg selv er den yngste på holdet med mine 29 år. Vi mødes hver uge over kage og utallige kopper kaffe og strikker! Resultatet kan bl.a. ses i Henrik Vibskov butikken i Krystalgade men også på Aktivcenter “Sløjfen” i København, hvor alle strikkedamerne og næsten tohundrede andre ældre har deres daglige gang. For mange ældre er aktivcentrene et uerstatteligt alternativ til et liv i ensomhed, mens det for andre er et glædeligt supplement til en aktiv alderdom.”, “For overskuddet af Kaffeslabberas bliver der på “Sløjfen” arrangeret spændende foredrag, udflugter og fester. Vi er nemlig 100% non-profit. Alle, der er tilknyttet projektet, arbejder ulønnet!” Teksten er taget fra Kaffeslaberas.
Senior-design – læs mere her.
I sidste weekend holdt vi fest i haven – det var en fantastisk aften. Skønne mennesker og varmerekord. Det er vigtigt for os at vores gæster hygger og snakker en masse med hinanden – og ikke bare med dem de er placeret lige ved siden af. Derfor skulle gæsterne fx. selv grille deres kød, hvilket gav en rigtig god bevægelse i festen. Til sådanne fester, er det altid et problem at man får sat sit glas et sted, og derefter ikke kan huske hvis der er hvis. Derfor valgte vi at lave bordkort der blev siddende på glasset.
Pom pon’er i silkepapir var med til at skabe hygge og “sænke loftet”. Det kræver selvfølgelig en masse silkepapir (der hos nogle net-shops kan købes i meget store mængder), men det er faktisk ikke så svært. 18-20 ark lægges i en bunke, de klippes samlet i en stor cirkel (Pom pon’ens diameter), de runde ark føres med en nål på en kraftig snor, derefter krapper man silkepapiret henholdsvis op og ned, som hvis man ville lave en stor blomst. Husk en perle i bunden af snoren, så det hele bliver hvor det skal.
Har fundet denne skønne og meget inspirerende DIY-blog, der deler gavmildt ud af gode råd, sjove ideer og små hækleskoler. Yarnfreak-blog. Jeg er klar til nye hækleprojekter.
Jeg har ikke selv prøvet hverken opskrifter eller garn endnu. Det har BareWunderbar til gengæld, og her finder du en god og grundig anmeldelse af yarnfreak.dk. Jeg glæder mig allerede til jeg skal vælge garn – der er et fantastiske flot udvalg.
Jeg har et sommerfortsæt – jeg vil lege noget mere. Lege kreative ideer frem og lege med mine børn. Maskingtape er som skabt til leg. Man kan finde på en masse ballade – og hurtigt fjerne det igen, når man ikke gidder at se på en lufthavn på stuegulvet længere. DIY for børn og voksne.
Papirflyvere, papirbåde og -hatte jeg tror vi komme til at se origami alle vegne – både de lette og enkle ting; og de mere komplicerede. Det passer godt til tiden – det er billigt og så er det jo ren DIY. Jeg er også ret vild med kombinationen af det helt rene enkle hvide papir og de komplicerede foldninger.
Hvis du vil i gang med at folde papir, kan du se her hvordan.
Har endnu en gang skrevet med bomuldsgarn. Dette lille kort er til en af mine søde kollegaers lille smukke dreng. Jeg kan rigtig godt lide den 3D effekt kortet får ved at bruge garn til at skrive med.
iPhone og broderi – en kombination jeg ikke lige havde set komme. Men skønt det er det. Hvis man ikke synes der er nok personlighed i de iPhone covers man kan købe færdige, kan man bare brodere sit eget. Det kan købes her.
Denne håndklæde holder er virkelig nytænkning. Her kan man selv være med til at bestemme udseenet og funktionen. Den er designet af den japanske designer Hioomi Tahara. Rebet vikles omkring pløkkerne, der kan placeres med den afstand og position man ønsker. Rebet fastgøres i en lille clips på toppen af hver pløk. Jeg kan også sagtens forestille mig denne ide, inspirere til mange DIY projekter. Måske kunne man endda kombinere ideen med en ledning og en pendel/pære – så er der også badeværelsesbelysning.
Jeg er ret vild med det udtryk som stempler giver på særligt børnetøj og illustrationer til børn. Stempler er også fantastiske til scrapbøger og invitationer, men der er jeg efterhånden gået ren digitalt.
Man kan sagtens lave sine stempler selv, men det kræver tålmodighed og præscision (skum til det kan købes hos Panduro). Man kan dog sagtens købe stempler og stadig lave personlige scrap, kort, invitationer og tryk på børnetøj. Disse er fundet på Etsy. De tre øverste er fra Memi The Rainbow. Mens de tre nederste er fra Doodlebugdesign.