Title Image

FDB møbelklassikere vender tilbage

FDB_mobler_klassikker_2

FDB møbelklassikere vender tilbage

Efter af FDBs møbelfabrik i Tarm lukkede i 1980, har det kun været muligt at finde de fine klassikere til rimelige priser på denblåavis eller loppemarkeder – altså indtil Hay satte et par stykker af dem i produktion for nogle år siden. Nu vil FDB, eller rettere Coop som det jo hedder i dag, selv være med, og igen give danskerne godt møbeldesign til rimelige priser. De starter med fire klassikere, men lover at følge op med noget helt nyt. Jeg venter i spænding.

Fra pressemeddelelsen: Nu har Coop – det tidligere FDB – besluttet at genoptage produktionen af en række af klassikerne. Det sker i samarbejde med Kvist Møbler i Årre, hvis grundlægger Arne Kvist i mange år var involveret i FDBs møbelfabrik. Som det første lancerer Coop fire stole fra FDBs tegnestue. Det er en stol fra hver af de fire tegnestuechefer, Børge Mogensen, Jørgen Bækmark, Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson. Derudover bliver der også lavet tre borde tegnet af Volther.

Dejligt at Coop også vil føre den oprindelige filosofi videre: ”Vi vil også lave nye klassikere, når møblerne har fået fat. FDB Møblerne er en del af vores historie, som vi er stolte af, og som vi gerne vil føre videre. Designmøbler i gedigen kvalitet til rimelige priser. Det var budskabet som passede lige så godt dengang, som det kommer til at gøre nu, og der er ingen grund til, at vi ikke skulle kunne supplere de gamle klassikere med nogle nye også,” siger indkøber Maria Rábade-Lieber og Kategorichef Dorthe Kongstad, Coop.

Prisniveauet vil ligge som følger:  Jørgen Bækmark ca. 1000,- ; Ejvind A. Johanssons ca. 1200,- ; Børge Mogensen armstol ca. 2500 (fås i lettere slidte udgaver på DBA.dk til ca. 1200,-) Poul M. Volthers pindestol til ca. 1000,- (kan fås brugt på dba.dk til 400. eller 4 stk incl. bord 2350,-)

Du kan læse mere om de enkelte stole her. De fleste af billederne er fra Samvirkes hjemmeside, hvor du også kan læse mere om historien. Nedenfor ses J67  Designet af Ejvind A. Johanssons og J52 eller Kennedystolen. Designet af Børge Mogensen. FDB-møbler plakaten er desværre pt udsolgt hos Coop.

cigar_FDB_klassiker_Ejvind_A_Johansson kennedy_FDB_mogensen fdb-moebler-plakat-str-62-x-85-cm

 

 

 

No Comments

Post a Comment