Title Image

Hendes verden – et undervurderet magasin

Hendes_verden_sallys

Hendes verden – et undervurderet magasin

Da boligreportagen fra vores lille rækkehus blev bragt i Hendes Verden, opdagede jeg dette virkelig fine magasin. Jeg har faktisk aldrig før læst Hendes Verden, men blev utrolig overrasket over det. Det er virkelig et undervurderet magasin – måske mest af dem selv (altså Egmont). Da jeg fornylig har købt Egmonts nyeste magasin til kreative kvinder “Sallys” begyndte jeg at undre mig. Jeg kikkede de to blade grundigt i gennem og sammenlignede dem… nu undrer jeg mig endnu mere. Kan det virkelig passe at Egmont vil udgiver to så ens magasiner? Faktisk kan jeg se, at der endda er ansatte der går igen i de to blade. Det er som om, at de gav op overfor opgaven, at genopfinde “Hendes Verden”. Eller også er de bare blevet træt af navnet. Desværre synes jeg “Sallys” er et lidt ærgeligt navn til et magasin om kreativitet. Det kunne omhandle heste, hunde og mad.

Man kunne måske have genopfundet “Hendes Verden” under navnet “Min kreative verdenen”, og stå ved de fine rødder til de tidligere blade. Jeg kan godt se, at “de lune” og andre småting er svære at tage med videre i et mere moderne blad, men der er så meget andet godt. Jeg er ret vild med de flotte kreative collager og artiklen om modisten, der har gjort sin lidenskab til sin levevej, fra Hendes Verden nr. 10.

Meget af indholdet i Hendes verden, fx. de før omtalte collager og artiklen om modisten, samt nyheder indenfor tøj og boligindretning, henvender sig til en ret ung målgruppe, mens nogle af siderne med tips og ideer, samt “de lune”, henvender sig til dem der var unge da bladet kom på gaden første gang. Sallys derimod har tydeligt en mere præsis og yngre målgruppe, dog uden at en ældre læser vil føle sig skremt væk.

Hvilket blad der med tiden får lov at overleve, er jeg spændt på.

 

No Comments

Post a Comment