Kalenderlys 2013 – DIY
Jeg er i virkeligheden ikke særlige stor fan af kalenderlys. De er ofte ikke særlig pæne, og derudover har jeg svært ved at følge med, og få lyset brændt ned i følge datoen. Derfor har jeg fundet på min egen løsning. Et helt enkelt stort bloklys har jeg dekoreret med sorte felter af sort karton. De sorte felter har jeg klistret på med dobbeltklæbende tape, og regner med at fjerne dem løbende som dagene skrider frem. Selvfølgelig er der en større brandrisiko end ved et normalt kalenderlys – når man tilføjer sort karton. Men man må jo aldrig gå fra et tændt lys, og det er ikke værre end de gammeldags lyskranse eller den almindelige adventskrans.
En anden løsning er duftlyset i glas, hvor man kan afkrydse dagens dato og på den måde følge med.
Hvis man er til den traditionelle løsning er kalenderlyset fra NormanCopenhagen virkelig smukt.
Camilla Mikkelsen
29. november 2013 at 03:36Hej Camilla
Rigtig god måde at lave et diy kalenderlys på. Jeg vil meget gerne låne billeder, til at inspirere mine følgere. Er det ok? Jeg skal selvfølgelig nok linke tilbage til din blog :)
Mvh Camilla
Camilla Engrob
29. november 2013 at 20:22Hej Camilla,
Dejligt at det har inspireret dig – du må meget gerne vise billederne på din blog og linke tilbage.
Camilla