20. juli 2014
Stille stille stille nu står solen op
Nattens trolde er forsvundet
den sidste fløj bort i en kaffekop
og blir nok aldrig fundet
Det hyler og tuder i det fjerne nu
verden drøner hastigt videre
mens klovnerne danser og folk dør af grin
og fuglene de kvidrer
Åh Buster
Åh Buster
Åh Buster kigger på stjernerne
og drømmer sig langt ud i det blå
Stille stille stille nu står solen op
der er varmt under dynen
han strækker sin søvnige dovne krop
og gnider sig på trynen
Buster kan noget andre ikke kan
han har nemlig lært at trylle
engang blir han sikkert en stor og mægtig mand
som hele verden vil hylde
Åh Buster
Åh Buster
Åh Buster kigger på stjernerne
og drømmer sig langt ud i det blå
Åh Buster
Åh Buster
Som sprunget ud af et eventyr
rider han afsted på et fabeldyr
jaaaahhhh….
og drømmer sig langt ud i det blå
Åh Buster
Åh Buster
Nannas smukke tekst om Buster.
Stilhed. Jeg øver mig i at se græsset gro, blomsterne springe ud og nyde pindsvinet der hver aften trisser gennem haven. Stilhed. Det er så vigtigt for mig at finde ro, at der er stilhed omkring mig. Stilhed. Dog så utrolig svær at tage sig tid til. Stilhed. Nødvendig for at kunne se alt det smukke og opdage magien.
Vi har alle noget der gør os særlige. Vi gemmer alle på en magi. Vi har alle mulighed for at trylle – særligt i andre menneskers liv.
Jeg elskede denne sang som barn, og jeg forstår godt hvorfor. Den beskriver en virkelig fantastisk og smuk sårbarhed, der rummer den helt store magi – skrevet til et særligt barn.