Title Image

Børn

tre_robot_magasin_cube

Et anderledes påskeæg // det holder længere og er helt uden sukker

Et lille tip, hvis du heller ikke er fan af alt for meget sukker og små kinder-ægs-dimser. Vi har købt en lille træ-robot til hver af børnene – den putter vi i et æg, som vi finder frem år efter år. Traditioner og børn er en virkelig god kombination – det giver ro, genkendelse, de lære at glæde sig, og festen holder på en måde længere, fordi den starter tidligere. Vi har tænkt at supplere med lidt rosiner og evt. en lille børne-pose Haribo.

Nederst kan du se de tre sølvæg der er fra Summerbird. Se mere påskestilleben her.

tre_robot_magasin_cube_3

tre_robot_magasin_cube_2

stilleben_paaske_summerbird

playmobil_dukkehus_pap_diy_ferie

Ferie-formiddags-projekt – når mor leger

I virkeligheden er jeg ikke særlig god til at lege… jeg øver mig, for børnene er jo vilde med det. Altså når mor kravler rundt nede på gulvet med dem. Men at lave krea-ting med børnene det er jeg vild med. Skal dog også øve mig lidt i denne deciplin… for jeg vil jo helst bestemme, og helst lave det så fint, så fint. Men det er sjovt at være kreativ på den barnlige og umiddelbare måde. Det er påskeferien perfekt til.

playmobil_dukkehus_pap_diy

dukkehus_pap_diy_skrald

playmobil_dukkehus_papkasse_diy

playmobil_dukkehus_pap_diy_ferie_2

playmobil_dukkehus_pap_diy_2

nederdele_DIY_remake_genbrug

Fra gammel t-shirt til ny nederdel // Remake til lillepigen

Jeg har været i gang med at ryde op. Wupti wupti, mine gamle t-shirts’s er blevet til nederdele til lillepigen. DIY – brug “bunden” af gamle t-shirts’s eller toppe og find noget rib der passer i farven. Det lyder jo nemt, men selvfølgelig tager det lidt tid – jeg nyder at være på barsel og have tid til sådanne projekter.

loebehjul_faelledparken_legeplads

Søndag betyder legeplads – løbehjul og kaffebar

Endnu en ny legeplads blev udforsket… Vi har før været på den skønne Tårnlegeplads i Fælledparken, men det var første gang vi var på Løbehjulsbanen. Drengene – både vores egen og de to vi havde med – var vilde med det. Det er virkelig en god bane. Der er gode sidde muligheder for tilskuerne, og placeringen i umiddelbar nærhed af Tårnlegepladsen giver virkelig god mening, når man også har en pige med på 2,5 der endnu ikke kører løbehjul .
I dag var der hele to kaffe-vogne på legepladsen – man skal ikke gå ned på cafelatte på Østerbro :) …på den måde blev Løbehjulsbanen til en kaffebar med verdens største legeområde – smukt.

loebehjul_faelledparken_legeplads_slappeaf

loebehjul_faelledparken_legeplads_kaffe

loebehjul_faelledparken_legeplads_siddeplads

loebehjul_faelledparken_

loebehjul_faelledparken_legeplads_udsigt

 

En dåbsgave… 5 år forsinket

Det er ikke fordi jeg er helt utrolig langsom… kun lidt langsom. Det er nemlig næsten et halvt år siden Carls mor spurgte om jeg også ville lave et (3D)billede med hans navn. Da hans to yngre søskende blev døbt lavede jeg et billede til dem.

Bl.a. har jeg lavet denne til Bella – Carls lillesøster.

 

 

togskinner_mimersparken_legeplads

Mimersparken – aktivitetsparken på det tidligere DSB-anlæg

Den anden legeplads vi besøgte i søndags (se den første her) er en del af Mimersparken. En stor aktivitetspark på det tidligere DSB-anlæg mellem Nørrebro station og Bisbebjerg station. Lige op ad Mjølnerparken. Et skønt grønt område med masser af plads til at lege, spille og træne. Her er fodboldbaner, barsketbaner, træningsredskaber og en virkelig fin, farverig og anderledes legeplads. Få steder, som på billedet ovenfor, kan man se sporene af fortiden.

Den farverige legeplads indeholder klassikere som rutchebane, gynger, sandkasse og små børnetramboliner – perfekt til de mindre børn. Men det store klatrestativ, som legpladsen er bygget op om, er alt andet end klassisk. Klatrestativet er udfordrende, kreativt og fuld af muligheder – særligt interessant for de lidt større børn.

Klatrestativ_klatre_mimersparken_legeplads

alternativ_mimersparken_legeplads

Klatrestativ_mimersparken_legeplads

gynge_mimersparken_legeplads

Klatrestativ_mimersparken_legeplads_gul

farver_mimersparken_legeplads

 

superkilen_legeplads_norrebro_bakke

Superkilen – super lækker legeplads

Her kommer det første af to indlæg om legepladser. Vi var på Nørrebro i weekenden – i høj sol og blå himmel. Det var skønt – dejligt at mærke at foråret kommer. Det er umiddelbart en lang tur fra Amager til ydre Nørrebro for at komme på legeplads. Men vi kan godt lide udflugten, opdagelsen og at blive inspireret af nye steder – både børn og voksne.
Superkilen ligger mellem Mimersgade og Mjølnerparken – i forlængelse af den røde plads. Det store legeområde ligger i forbindelse med den grønne cykelrute fra Emdrup til Valby.
Legepladsen er for børn i mange aldre – også dem der har rundet de tredive. Der er plads til både cykler, løbehjul og skateboards. Der er gode muligheder for at sidde og nyde solen eller en madpakke hvilket rigtig mange gør. Pladsen er fuld af liv.
Arkitektonisk er pladsen skruet rigtig godt sammen. Pladsen er gennemtænkt på en sådan måde, at den faktisk virker. Den forsøger at fortælle historien om et mangfoldigt område, hvilket jeg faktisk også synes lykkes. Pladsens elementer er importeret fra forskellige steder i verden. Springvandet er fra Marokko. Der er en traditionel bænk fra Mexico. Skakbordene er fra Bulgarien.

superkilen_legeplads_norrebro_marokko

superkilen_legeplads_norrebro

superkilen_legeplads_skilt

superkilen_legeplads_norrebro_skak_bord

superkilen_legeplads_norrebro_skilt

superkilen_legeplads_norrebro_palme

superkilen_legeplads_norrebro_cykle

cykel_superkilen_legeplads

skate_superkilen_legeplads_cykel

skate_superkilen

superkilen_legeplads_norrebro_farve

superkilen_legeplads_norrebro_bakken

positiv_trends_kjoler_magasin_blomster

Foråret kommer // skønne farverige grafiske forårskjoler

Jeg blev helt glad og forårsvarm helt ind i hjertet, da jeg gik forbi Magasins vindue med forårsnyheder. Kjoler til søde piger. Et virkelig smukt sammensat vindue. Masser af glade farver, blomster og print. Jeg glæder mig til forår – sol, varme og forårsblomster.

Nu vil vi ikke høre mere om krise, vinterkulde og nedjusteringer – nu vil vi have farver, blomster og forårsstemning.

Den blomstrede kjole er fra Molo. Den prikkede er fra Benetton. Og den i cowboystof er fra Scoth R’belle.

Når du handler på nettet, så husk at finde en rabatkode (spar min. 10%). Tido.dk

molo_kjolo_14_pige_blomster.jpg benetton_kjole_pige_14 kjole_pige_2014

baby_gave_designletters_melamin

Typografisk barselsgave // Designletters i melamin

Når man får barn nummer tre, mangler man i virkeligheden ikke rigtig noget. Vi har rigeligt babytøj, babylegetøj og uroer (særligt fordi jeg heller ikke kan lade være at lave det selv). Selvfølgelig kan man altid bruge lidt nyt babytøj – for der findes så meget lækkert nyt børnetøj derude. En anden ting jeg sagtens kan bruge er denne fantastiske nyhed. Designletters i melamin. Der findes meget lækkert og fint børneservice i porcelæn, men min erfaring er, at børn og porcelæn ikke er et Perfect Match. Det er Arne Jacobsens fine alfabet der er på Designletters service, både i porcelæn og melamin.

news_melamin_designletters_baby_gave