With a Twist
En bøjle er ikke bare en bøjle. Dette er en særlig bøjle – og jeg er helt vild med den. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvilken fantastisk plads og hvilket fantastisk formål den skal have.
En bøjle er ikke bare en bøjle. Dette er en særlig bøjle – og jeg er helt vild med den. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvilken fantastisk plads og hvilket fantastisk formål den skal have.
Jeg er vild med neon. Ikke over det hele, men som små kontrastskabende farvedryp. Som et udråbstegn. Jeg er også vild med med dem der tør gå all in og stå ved hvem de er. Ergo jeg er vild med denne cykel – set en solrig forårssøndag på frederiksberg!
Jeg har de sidste par uger rydet op i mit hobbyrum – så nu er det klar til alle forårets DIY-projekter. Der ligger mange bunker klar til at gå i gang med både på bordet, i mit hoved og i skitsebogen. Måske du kan finde inspiration til DIY-projekter – eller måske bare til at få rydet op.
I virkeligheden er det lidt gammeldags at pynte op til påske. Derfor synes jeg også at det passer rigtig fint med gammeldags påskepynt. Hvis du vil finde lignende, må du ud og lede på loppemarkeder, i genbrugsbutikker eller hos din bedstemor. For mig handler påskepynt meget om at byde fåret og en ny begyndelse velkommen med masser af grønne skud og påskeliljer – masser af påskeliljer.
Jeg ved ikke helt om jeg kan undgå en hær af fantastiske nuser påskekyllinger og funky æg fra børnehaven – men det vil jeg heller ikke. De lyser op, de gør børnene stolte og gør mig virkelig glad og taknemlig helt ind i hjertet – det er påske.
Jeg er en samler – der går ind for genbrug og remake. Jeg er ikke meget for at smide ud, hvis der er den mindste chance for, at jeg kan bruge tingene igen eller lave dem om til noget nyt… dejligt at jeg både har en rummelig kælder og et loftrum. Det hele står nemlig ikke oppe stuen, her elsker jeg nemlig at skære ind til benet og få rydet det unødvendige væk – det kan være vanskeligt at være mig.
Billederne: Konservesglas – jeg har i enkelte tilfælde spraymalet lågene, ellers vælger jeg dem med pæne låg. Dem bruger jeg til at opbevare bånd og dimser i hobbyrummet; til madrester og div. krydderier i køkkenet; huricanes til havefester. Diverse dåser og bøtter genbruges til legemad. Aflagte glas fra linsevæske bruges til at sortere perler i. En sæbedispenser friskes op med masking tape, og fyldes op igen og igen. Gamle skuffer gemmer legetøj under sofaen i stuen.
Har været i krealand i dag – jeg har leget med ler, maling og tekstiltryk i mit hobbyrum. Selvom jeg på mange måder tager det jeg laver yderst seriøst, så er det at lege. Jeg eksperimentere og prøver ting af – og jeg elsker det. Her får I nogle billeder af nogen af de tryk jeg fik lavet. Resten kommer når processen er helt færdig – jeg kan godt afsløre, at det handler om jul.
Vi har fået nyt sofabord – og det har min søde mand stået for. Jeg har dog været med på råd – og med til at slæbe bordpoladen rundt i Silvan. Stellet har han fundet i Ö (interiör og design) på Islands Brygge. Nogle af vores venner gætter på at det er stellet fra en plint, som vi kender dem fra gamle gymnastiksale – men vi kender ikke historien. Bordpladen er en masiv egebordplade købt i Silvan. Der kan man nemt få dem til at save pladen til efter mål. Derefter har den fået lud og masser af sæbe – vi har brugt helt almindeligt gulvsæbe. Det er blevet et flot og solidt sofabord der kan holde til at begge børn står oven på det – og hopper ned.
Nogen gange får jeg et utæmmeligt behov for at skabe orden og ro. Her er løsningen der fjernede en rodet og forstyrrende opslagstavle. Så er der ro et par dage…
Jeg elsker små overraskelser og “farvepletter” – det giver dynamik og personlighed. Den ene bagside har fået neon-orange hyldepapir, mens den anden inderside har fået gråt karton – her har jeg printet et lille yndlingsvers.
Billederne taler næsten for sig selv. En fantastisk eftermiddag på den gamle Carlsberg grund (Carlsberg byen) – det var svært for både børn og voksne at slippe stedet Vi kommer helt sikkert igen, for der er stadig mere at opdage – og vi elsker at gå på opdagelse.
Stedet er fuld af fantastiske ideer og fine kontraster – siddeplads og legeplads
Rå og elegant. Side plads og kravle plads
Midt i det rå og upolerede åbner den fineste have sig – et skjult grønt sted.
Klatrestativ til alt fra parkourudøvere til treårige drenge.
Klatrebaner mellem træerne.
Fede farver og smukke kontraster.
I weekenderne hen over sommeren er der udendørs loppemarked med tørvejrsgaranti.
Smukke arkitektoniske detaljer.
In the making – og der sker hele tiden noget nyt.
Håber dette skønne print bliver til et par behagelige og cool sommerbukser – glæder mig allerede til, jeg skal til at sy. Stoffet er pt en nederdel jeg fandt i en genbrugsbutik.