Title Image

Notesbog // Et inspirerende indre

notebook_journal_paperlove_8

Notesbog // Et inspirerende indre

I dag har jeg haft tømmermænd, efter en weekend med alt for mange… mennesker (ville ønske der stod: glas rødvin)… Jeg er vild med at være sammen med skønne, dejlige og inspirerende mennesker. Mennesker jeg holder af. Jeg springer i med hoved først, går “all in”, engagere mig… Men det er desværre ret svært for mig, at finde balancen, tage tiden, finde roen, og passe på sig selv.

Jeg har brug for at tjekke ind med mig selv. Som det sikkert tydeligt fremgår af ovenstående, er jeg introvert, men selvom jeg godt ved, at jeg lader bedst op alene, er det ikke altid nemt at finde tiden og roen. At sidde med en notesbog, skrive, doddle og skitsere, er en god hjælp. Jeg er sikker på, at det er godt for sjælen – i hvert fald for min. Der er noget helt særligt ved at få ideer og tanker gennem hånden og ned på papiret.

Jeg kan købe mig fattig i notesbøger. Der laves så mange fine – markedet boomer lige nu. Jeg sætter mit håb til, at det smukke æstetiske ydre vil give mig mod til, at fylde dens indre med skønhed i form af sårbarhed og ærlighed; håb og drømme; smerte og mod. Men så nemt går det ikke altid. Det blanke og tomme indre, kan også være skræmmende. Hvor skal man begynde? Tør man sætte den første streg eller skrive det første ord? Hvad hvis man får startet forkert? Er mine tanker og følelser overhovedet værdige så flot en bog?

Jeg har en stor kærlighed til papir: strukturen, den taktile overflade, forskellen i tyngder, og alle de muligheder et tomt papir rummer… det inspirere mig. Former, farver og smukke kompositioner inspirere mig også. Jeg har lavet en notesbog med et inspirerende indre – med forskellige typer papir. Forskellige farver, overflader og struktur. Med “forhindringer” i form af farvede dots og tegninger til at farve eller tegne videre på.

Beauty inside. Det er det indre der inspirere ikke det ydre.

 

Jeg er ved at planlægge nogle notesbog-workshop. Mit håb er, at de kan blive en mulig genvej, til at finde ind til, eller tilbage til din kreativitet – det er store ord, men mere om det senere. Her kan du selv få lov til, at sammensætte og kreere det smukke indre.

Skriv endelig til mig, hvis du har lyst til at være med, så skriver jeg til dig, når jeg har nogle datoer på plads.

 

Du kan finde de notesbøger jeg allerede har lavet på etsy.

Jeg har også tidligere skrevet om brug af notesbøger og min “Skattekiste“.

 

notebook_journal_paperlove_4

notebook_journal_paperlove_1

notebook_journal_paperlove_3

notebook_journal_paperlove_5

notebook_journal_paperlove_9

No Comments

Post a Comment