Title Image

Blog Large Image Whole Post

Hvide_facetter_jul_udklip

Grafisk julepynt – inspiration facetter og diamanter

Jeg får ikke tid til at lave meget julepynt i år, og i virkeligheden er det heller ikke det der fylder mest. Babyforberedelserne plus alt den søvn jeg skal have tager tid – jeg er træt. De sidste to måneder med baby i maven kræver energi.

Men disse juleklip måtte bare ud. Inspirationen har været facetter og diamanter, iskrystaller og det klassiske ornamant. Julen bliver hvid her i år – med et lille farve dryp. Se mere julepynt i hvidt her.

julepynt_ornament_hvid_facetter

adventsstage_2013_facetter

diamant_facet_jul_hvid_2013

Adventstage_jul_pynt_2013

julepynt_hyacinter_musthave

Til alle os der web-shopper julegaverne: Husk rabatkoden

Jeg har skrevet det før – jeg er ret vild med at web-shoppe. Særligt julegaverne bliver i stor stil web-shoppet herhjemme. Man kan tage sig god tid, handle når man vil og så er der ikke prop fyldt med travle mennesker over det hele.

Men husk rabatkoden. Rigtig mange webshops har rabatkoder – og hvorfor snyde sig selv for 10% eller mere i rabat. Klik ind på tido.dk og se alle de steder du kan få rabat på dine julegaveindkøb.

Kvinder der kæmper – på Netflix

Det handler om kvinder. Skønne kvinder, modige kvinder, stærke kvinder. Kvinder der kæmper – ikke at forvæksle med kvindekamp. For kvindekamp er vi ved at være lidt træt af… fordi det handler mest om kvoter og nærmest per definition er blevet til en kamp mod mændende.

Jeg er helt vild med kvinder der kæmper. Når vi kvinder kæmper for det vi vil og det vi drømmer om. Når vi kæmper for retten til at leve det liv vi drømmer – ikke det liv andre diktere. Men det er den samme kamp alle mennesker kæmper.

Jeg er også ret vild med serie om kvinder der kæmper. Er begyndt at se Bomb Girls på Netflix. Her kæmper de for en bedre verden. De kæmper for hinanden – ofre endda noget for hinanden. Måske er det noget af det vi har glemt i nutidens kvindekamp – at kæmpe for hinanden, mænd og kvinder, og sætte os selv lidt til side. I Bomb Girls kæmper de mod normerne, fortiden, forældrene, deres egne nedarvede forestillinger, hinanden og nogen gange mændende.

En anden serie jeg er begyndt at se er Orange is the new Black – her er der også kvinder der kæmper. De kæmper med næb og klør. De kæmper med næver, de bruger tøse tricks og hiver i håret, men de kæmper også nogle seriøse kampe med sig selv. Der bliver vendt op og ned på klasser og social status. Orange is the new Black fortæller nogle sjove og interessante skæbnehistorier – og kvindernes kamp er på alle måde interessant at følge.

bombgirls2

Orange-is-the-New-Black-02-poster1-e1374452170612-959x1024

reol_dukkehus_flag_maskingtape

Fra reol til dukkehus – Masking Tape igen igen

Vi har ikke plads til det helt store dukkehus – og lillepigens er også kun lige begyndt på disse rollelege – men kan jo være lidt kreativ. Og hvis man alligevel bliver nød til at have legetøj i stuen, kan man lige så godt gøre det lidt fint. Jeg har lavet plads i bogreolen til lillepigens Maileg kaniner og pyntet med en flagrække lavet med Masking Tape. Hun begyndte straks at synge fødselsdagssang og snakke om fest – “mig ha’ fødselsdag” – fest kan man ikke få for meget af.

Flere eksempler med masking tape her og her.

reol_dukkehus_maskingtape

maskingtape_dukkehus_flag

julegaveindpakning_guld_tavle_sort

Ugens inspiration: Julegaveindpakning – guldtuscher og maskingtape

Jeg ved det er tidligt… at pakke gaver ind til jul. Men på den anden side, nogen er allerede godt i gang med at købe julegaver. Og jeg kan rigtig godt lide at pakke gave ind – finde det rigtige papir, en stil og pakke nogle smukke, sjove eller anderledes gaver ind. Men det må ikke tage for lang tid at pakke hver gave ind, og selve indpakningen må jo ikke koste mere end gaven. I år bliver det i sort papir, med guld-tape og tegninger, tekst og krusseduller med tuscher i hvid og guld.

Dette er blot lidt inspiration… de rigtige gaver er slet ikke købt endnu.

JUle_gave_tegning_guld_sort

julegaveindpakning_guld_tegning_sort

Julegave_indpakning_guld_maskingtape

julegaveindpakning_guld_2013_sort

julegaveindpakning_2013_guld_hvid_sort

Jule_pynt_2013_folde_hvid.jpg

Hvis jeg blot havde tid – smuk jule-folde-pynt

… så ville jeg lære at folde disse smukke juleophæng. Jeg ville nok undlade perlerne, da jeg er mere til det rå og enkle udtryk. På den anden side er der tale om julepynt, og så er det vel egentlig OK med lidt guld, glimmer og perler.

Her kan du finde en ret fin foldevejledning – desværre er foldevejledningen hverken på dansk eller engelsk. Men der er fine tegninger og billeder.

Jule_pynt_2013_folde_hvid

 

kalenderlys_jul_sort_inspiration

Kalenderlys 2013 – DIY

Jeg er i virkeligheden ikke særlige stor fan af kalenderlys. De er ofte ikke særlig pæne, og derudover har jeg svært ved at følge med, og få lyset brændt ned i følge datoen. Derfor har jeg fundet på min egen løsning. Et helt enkelt stort bloklys har jeg dekoreret med sorte felter af sort karton. De sorte felter har jeg klistret på med dobbeltklæbende tape, og regner med at fjerne dem løbende som dagene skrider frem. Selvfølgelig er der en større brandrisiko end ved et normalt kalenderlys – når man tilføjer sort karton. Men man må jo aldrig gå fra et tændt lys, og det er ikke værre end de gammeldags lyskranse eller den almindelige adventskrans.

En anden løsning er duftlyset i glas, hvor man kan afkrydse dagens dato og på den måde følge med.

Hvis man er til den traditionelle løsning er kalenderlyset fra NormanCopenhagen virkelig smukt.

kalenderlys_Julen_2013_inspiration

kalenderlys_julen_2013

kalenderlys_2012_duft kalenderlys_jul_2013_normann

Yoga_apps

Yoga hjemme på stuegulvet – en slags anmeldelse

Med to børn og en tredje på vej er der ikke meget tid til at træne og lave yoga. Hvis det skal lade sig gøre, må det blive hjemme på gulvet i det lille rækkehus. Det kan ikke altid lade sig gøre foran fladskærmen, og derfor er en App til iPad’en genial. Jeg undersøgte diverse Apps og fandt frem til to jeg ville prøve. Den ene har jeg brugt en del for et par måneder siden – da jeg endnu ikke være så tydelig gravid. Den anden har jeg brugt de sidste par måneder. Overordnet er jeg utrolig glad for yoga til iPaden – det giver utrolig god mening og fungerer rigtig godt for mig.

Pregnancy Health Yoga: Jeg er på mange måder rigtig glad for denne App. Øvelserne er gode, instruktionen er god og programmet er godt skruet sammen. Den eneste ulempe er, at programmet kun findes i en meget lang udgave (1 time). Det ville være rigtig rart hvis man kunne vælge mellem en lang og en kort udgave. Det er ikke altid nemt for mig at afsætte en hel time – og så får man det slet ikke gjort.

All-in-yoga: Denne App er jeg meget begejstret for. Her er rigtig mange forskellige programmer at vælge imellem. De har forskelligt fokus og forskellig længde. Instruktionen er rigtig god og behagelig. Der er mulighed for at vælge imellem flere slags musik, og det er muligt at vælge instruktionen til og fra. Derudover er det muligt at markere sine favoritter, så man ikke glemmer det til næste gang.

Yoga_app_pregnancy

Yoga_app_gravid_maternity

 

yoga_app_anbefaling

 

yoga_app_stort_udvalg

 

lille_livstykke_vest_baby

Babystrik – når man mangler en opskrift

Jeg i er fuld gang med at strikke – strikke til lillebror. Der er kun 10 uger tilbage. Jeg har været på jagt efter en god opskrift på en babyvest. Igen og igen stødte jeg på “et lille livstykke” af Marianne Isager. Alle roser denne opskrift som har ligget på Isagers hjemmeside til gratis download – det gør den desværre ikke længere.

Så måtte jeg igang med at tegne, måle og regne selv. Jeg lavede strikkeprøver og fandt et målediagram jeg kunne bruge som skabelon. Jeg skriver ikke så meget når jeg laver strikkeopskrifter – jeg tegner og noterer. Nederst kan du finde en slags opskrift – måske kan du bruge den.

Dette er blot den første vest… her kan du se mere om garnet og alle de skønne farver. Vesten er strikket i Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg.dk på pind 3. Her kan du se mere strik i Blackhill højlandsuld – i den karry-gule farve (Gollum).

Vest_baby_uld

Strik_vest_baby

Lille_livstykke_opskrift

Indtagning_hals_babyvest

magneter_DIY_born_gave

Remake – fra puslespil til køleskabsmagnet

Her kommer en lille hyggelig DIY-ide til en dåbsgave eller barselsgave. Man kan ofte finde disse børnepuslespil på loppemarkeder eller i genbrugsforretninger ret billigt. Det kan også være at man har nogle puslespil hjemme, hvor nogle af brikkerne mangler eller er lidt beskadiget, så kan man bruge resten af brikkerne til søde køleskabsmagneter.

I Panduro hobby kan man købe et magnet-ark, der er nemt at skære i. Stykkerne af magnet klistre man blot på bagsiden af brikkerne. Woops – så har man nogle fine køleskabsmagneter til børnene.

Magneter_DIY_puzzlespilsbrikker

Magneter_gave_DIY

Gave_DIY_barnedab_magneter