Title Image

Dansk design

Hay_kaffeske_klemme

Svaret på et problem, jeg ikke vidste jeg havde…

Der er noget design og nogle opfindelser, der er så små og samtidig geniale, at man, når man ser det, ikke kan lade være med at udbryde: Selvfølgelig! Det er ikke fordi opfindelserne redder verdenen – men de løser et problem, som jeg ikke vidste kunne løses flottere.

Nedenfor ses vores løsning på problemet – en stor elastik og en måleske. Ikke just elegant. Ovenfor og nederst ses Hays løsning på problemet – en kaffe-måleske-klemme. Meget gere elegant.

Kaffe_pose_ske

kaffe_maleske_klemme_hay

 

FDB_mobler_klassikker_2

FDB møbelklassikere vender tilbage

Efter af FDBs møbelfabrik i Tarm lukkede i 1980, har det kun været muligt at finde de fine klassikere til rimelige priser på denblåavis eller loppemarkeder – altså indtil Hay satte et par stykker af dem i produktion for nogle år siden. Nu vil FDB, eller rettere Coop som det jo hedder i dag, selv være med, og igen give danskerne godt møbeldesign til rimelige priser. De starter med fire klassikere, men lover at følge op med noget helt nyt. Jeg venter i spænding.

Fra pressemeddelelsen: Nu har Coop – det tidligere FDB – besluttet at genoptage produktionen af en række af klassikerne. Det sker i samarbejde med Kvist Møbler i Årre, hvis grundlægger Arne Kvist i mange år var involveret i FDBs møbelfabrik. Som det første lancerer Coop fire stole fra FDBs tegnestue. Det er en stol fra hver af de fire tegnestuechefer, Børge Mogensen, Jørgen Bækmark, Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson. Derudover bliver der også lavet tre borde tegnet af Volther.

Dejligt at Coop også vil føre den oprindelige filosofi videre: ”Vi vil også lave nye klassikere, når møblerne har fået fat. FDB Møblerne er en del af vores historie, som vi er stolte af, og som vi gerne vil føre videre. Designmøbler i gedigen kvalitet til rimelige priser. Det var budskabet som passede lige så godt dengang, som det kommer til at gøre nu, og der er ingen grund til, at vi ikke skulle kunne supplere de gamle klassikere med nogle nye også,” siger indkøber Maria Rábade-Lieber og Kategorichef Dorthe Kongstad, Coop.

Prisniveauet vil ligge som følger:  Jørgen Bækmark ca. 1000,- ; Ejvind A. Johanssons ca. 1200,- ; Børge Mogensen armstol ca. 2500 (fås i lettere slidte udgaver på DBA.dk til ca. 1200,-) Poul M. Volthers pindestol til ca. 1000,- (kan fås brugt på dba.dk til 400. eller 4 stk incl. bord 2350,-)

Du kan læse mere om de enkelte stole her. De fleste af billederne er fra Samvirkes hjemmeside, hvor du også kan læse mere om historien. Nedenfor ses J67  Designet af Ejvind A. Johanssons og J52 eller Kennedystolen. Designet af Børge Mogensen. FDB-møbler plakaten er desværre pt udsolgt hos Coop.

cigar_FDB_klassiker_Ejvind_A_Johansson kennedy_FDB_mogensen fdb-moebler-plakat-str-62-x-85-cm

 

 

 

design_forars_marked

Det Nye Designer Forårsmarked

Det kribler i mine fingre, og min hjerne køre på højtryk for at regne ud, om jeg kan finde bare 2 timer i weekenden, så jeg kan stikke hovedet forbi. Jeg har ikke været der før, men billedet ovenfor lover godt. Female fox//Maria Klingenberg.

Det er d. 13-14 april. Du kan finde mere info på facebook og på hjemmesiden.

 

Krus_type_letters.jpg

Vær kritisk

En af de helt store trends lige nu er typografi. Der er bogstaver, citater og enkelte ord på alt fra kopper til tehætter. Det er lige meget hvor man vender sig hen – de fleste interiørbrands har et eksempel i kollektionen. Jeg er ret vild med det – men man må godt være lidt kritisk. Som grafik-typo-nørd vil jeg opfordre til at man går op i detaljen.

Jeg kan stærkt anbefale designletters som bl.a. laver produkter med Arne Jacobsens typografi AJ. Det er virkelig smukt og enkelt (billedet ovenfor og herunder).

Længere nede ses vaser fra Kähler. Jeg synes den store udgave er rigtig flot. Når man ser de to mindre udgaver, synes jeg ikke typo-vase-projektet helt er lykkedes. Der er fx. lidt for stor afstand mellem linierne, hvilket får det til at falde lidt fra hinanden synes jeg.

De tre nederste eksempler er mere pudsige end kønne i mine øjne. Brug af typografi der på den måde står helt alene stiller store krav til syn for detaljerne, præcision og grundighed.

AJ_designletters_typo.jpg

Kahler_vase_lovesong_type.jpg

Bogstaver_knager_knopper.jpg

typo_diverse.jpg

type_diverse.jpg

Alba_kid_baby_spencer

Kender du Alba

Jeg har lige føjet øje på dette skønne nye danske børnetøjsmærke – Alba baby. Det er ren retro, flotte farver, grafiske linier og smukke detaljer. Inspireret af designerens barndom i 70’erne. Jeg er ret vild med de skønne foer der er brugt – det giver nogle rigtig fine kontraster.

Du kan købe det skønne tøj her, og du kan læse mere om Alba Baby her.

 

Alba_baby_jakke

Alba_kid_baby_kjole Alba_kid_baby_spencer_sweat Alba_kid_baby_shirt

 

Cordial_sten_tekande

Jeg er ret vild med originalen

Jeg blev mindet om denne smukke tekande min svigermor altid har haft, da jeg så nedenstående billede i Femina forleden. Kan I se ligheden? Faktisk havde hun hele stellet. Hun er her desværre ikke mere, men det er stellet – og det er fuld af gode minder. Minder om mange hyggelige snakke og gode diskussioner over morgenkaffen. Her var der god tid.

Stellet hedder Cordial. Det er stentøj og designet af f J. H Quistgaard. Det er lavet af Kronjyden Danmark, Nissen Denmark og Bing & Grøndahl. Det findes også i andre farver: Sort, rød, hvid, turkis og mørk grå. (Findes under navnet Palet)

Urtepotten nedenfor er fra H. Skjalm P, koster ca. 220 og fås bl.a. hos Retrovilla.

Skjalm_p_Dubai_urtepotte

 

rud_rasmussen_snedkerier.jpg

Kontrast på Nørrebrogade

Der findes mange kontraster på Nørrebrogade, denne er virkelig fantastisk. Jeg opdagede den smukke indgang til Rud Rasmussen, da jeg stod og ventede på bussen. Her midt på nørrebro, imellem graffiti og rå facade laves de fineste snedkermøbler – med smukke og enkle detaljer.

rud_rasmussen_kjaerholm_2

rud_rasmussen_kjaerholm_1

rud_rasmussen_safari

 

Engelhardt_hjerte_gadeskilte.jpg

Historien om hjertet

Gadeskiltene i Gentofte har den smukkeste skilte-typografi jeg nogensinde har set – fantastisk at være opdraget i den tradition. Ikke at jeg på nogen måde kan gøre ham kunsten efter, men værdierne bag er til stor inspiration. Da jeg gik på arkitektskolen blev der ofte refereret til Engelhardt og Bindesbøll (hans læremester), jeg har i flere omgang studeret typografien til Gentofte kommune, men jeg havde helt glemt den igen.

Engelhardt begyndte at tegne typografien i 1923. Den er følsom, personlig og med en utrolig høj læsevenlighed. Desværre tegnede han ikke tal til alfabetet – hvilket man kan se problemerne i på de nederste billeder. Senere er der udviklet tal der matcher alfabetet.

Historien om det lille hjerte. Hjertet med bogstaverne KVE blev tidligt Engelhardts signatur (det ligger ligesom i navnet). Ved at udskifte prikkerne over i og j med det lille hjerte sikrede han, at hans lille signatur optråtte ganske ofte, da “vej” optræder tit på gadeskilte. Nogle beskriver hjertet som et symbol på det evige og kærligheden, men i virkeligheden var det vist mere af excentriske årsager. Det var nemlig ikke bare på gadeskiltene det optrådte – det optrådte alle de steder Engelhardt kunne få plads til det.

Knud Valdemar Engelhardt (1882-1931), født på Frederiksberg. Arkitekt, designer og bogtrykker.

 

Engelhardt_hjerte_kve

 

 

skilte_gentofte_hellerup

Gentofte_vejskilte

 

 

Fredericia_funiture_flagshipstore.jpg

Fredericia furniture – Flagshipstore

Jeg kom forbi Fredericia Furnitures Flagshipstore på Nørreport forleden – det er fantastisk hvad de har gjort ved det butikslokale, der har stået tom og trist i mange år. Det er en smuk butik med en masse smukke møbler.

Det er dansk design af bl.a. Børge Mogensen, Wegner, Ditzel og Cecilie Manz

Smukke danske møbler: Jagtstolen, Gyngestolen J16, Den spanske stol, Tremmesofaen og mange flere.

Her kan du købe de smukke møbler.

20130208-203414.jpg

20130208-203545.jpg

20130208-203557.jpg

20130208-203608.jpg

20130208-203613.jpg