Title Image

DIY

farvet_nylonsnor_traeperle_trend

Så simpelt, så enkelt, så smukt

En farvet nylonsnor, en træperle og en porcelænsperle – så simpelt, så enkelt og så smukt. Derudover er det helt vildt billigt. Verden er i farver, men jeg har nemt ved at vælge gråt, sort, mørkeblå og cowboybukser i hverdagen når tøjet skal på. Så hjælper en farvet halskæde. Den farvede nylonsnor er fra Beadhouse ved Nørreport, træperlen er fundet i Søstrene Grene og porcelænsperlen er enten fra Beadhouse eller en af de andre perlebutikker i Kbh. Er sikker på de fleste hobbybutikker har lignende.

tre_hjerter_aurum_guldsmed

Et hjerte for hver af børnene

Jeg har med stor hjælp og inspiration fra Aurum på Christianshavn fået skabt et virkelig smukt smykke. Et hjerte for hver af børnene. Min søde mand synes jeg skulle have et smykke, der symboliser vores tre små varme hjerter.

Jeg har tit gået forbi guldsmed Aurum på Christianshavn og haft lyst til at gå ind. Det var derfor helt naturligt at tage til Christianshavn da vi skulle finde et smykke, eller en der kunne hjælpe os med at lave et helt særligt smykke. Her lå nogle helt fantastiske smykker i vinduet – jeg blev straks inspireret, og fik ideen til et helt særligt smykke. Et hjerte for hver af børnene – i stil med nogle af Aurums øvrige smykker.

Processen, betjeningen, håndværket og samarbejdet har været virkelig fint – og resultatet er blevet som ønsket. Virkelig smukt synes jeg – og jeg er meget glad for mine tre små guldhjerter. Lykkelig for de tre små varme hjerter: Levi, Ava og Abel

aurum_wildersgade

Guldsmed_christianshavn_aurum

design_aurum_guldsmed

aurum_guldsmed

smykke_hjerter_guld

maskingtape_dots_farver_notesbog_pink

Notesbøger – en slags afhængighed // farvede dots

Min lille skat bliver i dag 1 måned. Med tre børn er der meget at se til, og meget at løbe efter. Der er mange små hjerter der skal passes på – og de er så dyrebare de små hjerter. Der er ikke meget overskud og tid til kreaprojekter. Men jeg er afhængig… ikke bare af notesbøger som overskriften indikere. Jeg er afhængig af at skabe – komme ud med ideerne og se noget blive til.

Jeg har fået tid til dette lille DIY-notesbog kreaprojekt. Jeg er vild med notesbøger. Man kan få så mange fine, både nogle dekorerede og nogle helt enkle. Og så kan man dekorere dem selv. Jeg har fundet nogle bilige enkle nogen, som jeg fik lyst til at dekorere og gøre lidt mere personlig. Jeg har brugt de skønne dots, som jeg fandt i Søstrene Grene og noget Masking Tape.

maskingtape_dots_farver_klister

maskingtape_dots_farver_notesbog

maskingtape_dots_farver_notesbog_2

tegning_fjer_solv

Fjer – sølv og sort

Jeg er ret vild med fjer – en af de helt store trends lige nu. Et enkelt, elegant, effektfuldt og feminint motiv. I weekenden var vi til en fantastisk kobberbryllupsfest – her skulle jeg bruge et kort til gaven. Det blev til en fjer-tegning på sort karton med sølvtusch (det burde jo have været en guld/kobber farvet tusch, men det kom jeg for sent i tanke om).

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om fjer – og trenden fortsætter. Her kan du se flere eksempler på skønne og smukke fjer.

fjer_kort_tegning

neon_dots_stationary

At føle sig heldig // lyst til at stå og hoppe lidt glæde

… af helt banal kreaglæd! Nogen gange er man på det rette sted på det rigtige tidspunkt – sådan havde jeg det i Søstrene Grene forleden dag. Det er nemlig aldrig til at vide hvilke krea-skatte man finder, og man kan ikke være sikker på, at de har  de samme vare når man kommer tilbage en uge efter. Såkynd dig til din nærmeste Søstrene Grene og se om de har flere af disse fantastiske klistermærker. DIY uden grænser… de kan bruges til gaveindpakning, uroer, scrapbooking, pynt på din sorte notesbog osv. osv.

orange_pink_dots_cirkler_klister

 

ord_uro_labelmaker

Min nye Label Maker / smukke ord i smuk orange

En lille trendy, let og betydningsfuld uro. Trendy: den er orange, den er personlig og det er en uro som stilleben. Let: et hurtigt DIY-projekt, hvor du kun skal bruge en Label Maker, en snor, et par perler og en saks. Betydningsfuld: fordi jeg har valgt nogle ord der betyder noget for mig og for vores familie. Ord (ord-par) jeg gerne vil mindes om i min hverdag.

Rødder – vinger; kærlighed – motivation; omsorg – udfordring; tillid – styrke; respekt – frihed. Måske er det ene ord afhængig af hinanden, måske er det ene ord afgørende for det andet, måske er det ene ord nødvendigt for det andet.

Label Makeren stod på min ønskeseddel. Jeg fik den ikke, men har efterfølgende bestilt den hos Amazon.

orange_uro_label_maker

label_maker_neon_retro

orange_label_maker_uro

strik_graa_gul

En strikket kjole til min lille pige

Sidste strik i denne omgang. Her har jeg, som det ses på det nederste billede, også afprøvet et nyt mønster.

Denne model  kan varieres i det uendelige, både i mønster- og farvesammensætning. Jeg har ikke en rigtig opskrift, men modellen er så enkelt at den hurtig kan varieres i størrelse, garntype og garntykkelse – det kræver en strikkeprøve, et målebånd, blyant og papir.

Gode strikkebøger med masser af inspiration.

Strik_kjole_graa_gul

Strik_kjole_pige

strik_kjole_kant

 

Strik_monster

Endnu en strikkeprøve…

Denne gang uden farveskift. Her er jeg mere på hjemmebane og føler mig mere tryg. Jeg synes det er blevet ret flot og starten lover godt.

Jeg tror det bliver til en pude – følg med i fremtiden. Nu må vi se hvornår den bliver færdig.

Se flere eksperimenter her… Og inspirationskilden her.

Strik_huller_pattern

 

strik_teen_hygge

Strik til din te… hygge i kulden

Jeg har været i gang med at eksperimentere med nye strikketeknikker – nye for mig. (se hvorfor her). Jeg har aldrig rigtig strikket med flere forskellige farver i mønster. Jeg har strikket mange striber, men det kræver jo ikke en særlig teknik.

Hvad man kalder strik til sit teglas ved jeg ikke, men det er vildt smart og oplagt til en lille strikkeprøve. Jeg har ikke selv fundet på dette lille påhit – inspirationen er fra Ingolfs kaffebar. En hyggelig AmagerCafe.

Ovenfor ses et eksperiment med Gobelin-strik, det gik fint og resultatet blev ret flot synes jeg. Til gengæld gik forsøget med Jacquardstrik, som ses nedenfor, ikke specielt godt. Her skal man virkelig holde tungen lige i munden og holde fat på garnet på en helt speciel måde. Måske jeg genoptager forsøget en anden gang.

 

strik_varm

strik_farver_diagram

strikkebog_anbefaling

Strikke bøger – ny inspiration og nye teknikker

Det er altid godt at lære nyt, og det er skønt at blive inspireret til nye teknikker og nye designs. Aschehoughs strikkebog stod på min ønskeliste denne jul – men den er udsolgt fra forlaget. Øv, øv. Heldigvis har min søster den, så den er  i familien. Til gengæld har jeg fundet en rigtig inspirerende engelsk strikkemønsterbog – så nu skal jeg lige have lært alle de engelske forkortelser. Men det lover godt.

I de følgende indlæg kan du se nogle af mine forsøg og eksperimenter.