Title Image

DIY

kalenderlys_jul_sort_inspiration

Kalenderlys 2013 – DIY

Jeg er i virkeligheden ikke særlige stor fan af kalenderlys. De er ofte ikke særlig pæne, og derudover har jeg svært ved at følge med, og få lyset brændt ned i følge datoen. Derfor har jeg fundet på min egen løsning. Et helt enkelt stort bloklys har jeg dekoreret med sorte felter af sort karton. De sorte felter har jeg klistret på med dobbeltklæbende tape, og regner med at fjerne dem løbende som dagene skrider frem. Selvfølgelig er der en større brandrisiko end ved et normalt kalenderlys – når man tilføjer sort karton. Men man må jo aldrig gå fra et tændt lys, og det er ikke værre end de gammeldags lyskranse eller den almindelige adventskrans.

En anden løsning er duftlyset i glas, hvor man kan afkrydse dagens dato og på den måde følge med.

Hvis man er til den traditionelle løsning er kalenderlyset fra NormanCopenhagen virkelig smukt.

kalenderlys_Julen_2013_inspiration

kalenderlys_julen_2013

kalenderlys_2012_duft kalenderlys_jul_2013_normann

lille_livstykke_vest_baby

Babystrik – når man mangler en opskrift

Jeg i er fuld gang med at strikke – strikke til lillebror. Der er kun 10 uger tilbage. Jeg har været på jagt efter en god opskrift på en babyvest. Igen og igen stødte jeg på “et lille livstykke” af Marianne Isager. Alle roser denne opskrift som har ligget på Isagers hjemmeside til gratis download – det gør den desværre ikke længere.

Så måtte jeg igang med at tegne, måle og regne selv. Jeg lavede strikkeprøver og fandt et målediagram jeg kunne bruge som skabelon. Jeg skriver ikke så meget når jeg laver strikkeopskrifter – jeg tegner og noterer. Nederst kan du finde en slags opskrift – måske kan du bruge den.

Dette er blot den første vest… her kan du se mere om garnet og alle de skønne farver. Vesten er strikket i Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg.dk på pind 3. Her kan du se mere strik i Blackhill højlandsuld – i den karry-gule farve (Gollum).

Vest_baby_uld

Strik_vest_baby

Lille_livstykke_opskrift

Indtagning_hals_babyvest

magneter_DIY_born_gave

Remake – fra puslespil til køleskabsmagnet

Her kommer en lille hyggelig DIY-ide til en dåbsgave eller barselsgave. Man kan ofte finde disse børnepuslespil på loppemarkeder eller i genbrugsforretninger ret billigt. Det kan også være at man har nogle puslespil hjemme, hvor nogle af brikkerne mangler eller er lidt beskadiget, så kan man bruge resten af brikkerne til søde køleskabsmagneter.

I Panduro hobby kan man købe et magnet-ark, der er nemt at skære i. Stykkerne af magnet klistre man blot på bagsiden af brikkerne. Woops – så har man nogle fine køleskabsmagneter til børnene.

Magneter_DIY_puzzlespilsbrikker

Magneter_gave_DIY

Gave_DIY_barnedab_magneter

nem_DIY_gave_traeperler

Helt enkelt – en hurtig fødselsdagsgave

En impulsiv fødselsdagsinvitation kalder på en improviseret fødselsdagsgave. En hurtig DIY-løsning med nogle store flotte træperler og noget orange smykkesnor. En ret fantatisk og flot farvesammensætning – hvis jeg selv skal sige det. De rå træperler og den tynde og elegante nylonsnor giver en fin kontrast.

Gave_perler_orange

 

halve_handsker_karry_gul

Halve handsker – DIY strik

Så blev jeg endelig færdig – og nu kommer kulden nok også snart. Disse halv-handsker er meget langskaftede – de skal nemlig passe til min jakke, som er lidt kappe-agtig og derfor har utrolig korte ærmer. Disse kommer til at lune skønt – i sær når jeg cykler. Jeg har desværre ikke rigtig nogen opskrift jeg kan give videre. Men jeg strikker dem som et fladt stykke, da jeg ikke er den store fan af strømpepinde, hvorefter jeg hækler dem sammen. Det giver også mulighed for en fin kant i en kontrastfarve.

Jeg er helt vild med denne karrygule farve og… i dette tidligere indlæg kan du læse mere om garnet og hvor det kommer fra.

Halve_handsker_strik

Et lidt omstændigt gammelt håndværk

De gamle håndværk er en af de helt store trends – og særligt det grå efterår er som skabt til langsomme DIY-projekter. I forlængelse af strikning, hækling og tekstiltryk ligger vævning. Jeg tror dog vævning er lidt for langsomt til mig… derudover kan en væv være lidt af et monstrum at slæbe rundt på, så er det nemmere med strikkepinde og en hæklenål.

Min farmor er en mester i de gamle håndværk – særligt vævning – og jeg har stået i den bedste lære, og har derfor prøvet det meste. Måske jeg på loftet kan finde et lille dukke-tæppe jeg har vævet, da jeg var en lille pige.

Jeg har fundet lidt væve-inspiration til jer, der tør springe ud i det.

Fra toppen: (toppen) kunst projekt, væg billede, smukt vævet tæppe (2 stk), den lille primitive væv.

Vaeving_homemade_trend

vaeve_trend_DIY_homemade

vaeve_smukt_homemade_trend_DIY

Vaev_trend_DIY

Google_free_fonts

Google fonts – free – for download

Når man arbejder med grafisk design til web, har det med typografien altid været en udfordring. Enten skal alt tekst laves til billeder, for at man kan bruge sin yndlingsskrift, da det jo ikke er alle der har alle verdens skrifter liggenede, hvilket betyder at man ikke kan søge i teksten. Hvilket jo er et problem søgemaskinemæssigt.  Eller også skal man vælge, imellem en af de få fonte der er websafe (det betyder at skriften er så udbredt, at det må forventes at 80-90 % af alle computere har skriften installeret), hvilket har betydet, at der på de fleste websites bruges Verdana eller Arial. Dette giver ikke den store kreative frihed, og en meget lille variation i det skriftbillede der ses på nettet.

Men nu er der sket en udvikling. Google står bag udvilklingen af 629 fontfamilier, under navnet Google fonts. Disse skrifter er gratis og ligger tilgængelige på nettet. For den almindelige it-bruger, er det ikke nødvendigt at downloade fontene for at se dem på en website. For os der designer hjemmesider, laver mockups osv. er det muligt at downloade fontene til vores desktop. Disse fonte kan altså uden problemer bruges på websites.

Der er selvfølgelig både gode og dårlige fonte imellem – jeg har kikket en del af skrifterne igennem, og fundet nogen jeg synes er ret fine og anvendelige.

Det er dog lidt  af en opgave at få skrifterne ned på sin Desktop, så de er til at arbejde med, når man ikke er webudvikler. Til det skal man downloade et program der hedder SkyFonts, hvor du i første omgang kan se og downloade fontene til computeren. For at få fontene ind i fx Font Book, og dermed videre ind i de programmer man gerne vil bruge skrifterne i, kræverne det at man lokalisere fontene og flytter dem ind i sin “font mappe” under Library. På mac’en ligger der et lille SkyFonts logo oppe i topbaren, når man har instaleret programmet. Først trykker man på det lille ikon. Herunder trykker man på “Manage Service” – nyt vindue, hvor man trykker på “Manage”. Nyt vindue – hvor man trykker på “Open Google Font Folder”. Herfra kan du flytte skrifterne derhen, hvor du har dine øvrige skrifter liggende.

Adobe har også åbnet lidt op for deres font-katalog – hvilket jeg vender tilbage til en anden dag.

Google_fonts_free

blomst_akvarel_guld

Beautiful Things

“I want to make beautiful things, even if nobody cares”. Det gjorde stort indtryk på mig, da jeg forleden stødte på dette citat. For hvorfor egentlig beskæftige sig så meget med design, kunst og mode? Fordi vi er nogen der slet ikke kan lade være.

Jeg ved godt det ikke redder verden – men den bliver en anelse smukkere.

blomst_akvarel_enkel

Streg_sort_blomster

pile_akvarel

pile_akvarel_orange

streg_sort_pile

DIY_bukser_barn

Genbrug en gamle t-shirts – til bukser

Jeg har været i gang med at sy bukser til børnene – og hvorfor ikke bruge et par af farens gamle t-shirts. Jeg er stor fan af genbrug, remakes og loppemarkeder (læs mere her), for ‘Genbrug er guld’, som der står på skraldebilerne for tiden. Der er ingen grund til altid at købe nyt, hvis man kan finde en ny funktion til noget gammelt. Og der er ikke grund til at købe dyrt stof, hvis man kan bruge en gammel t-shirt, en kjole der har fået et hul, eller en dug, man har fundet på et loppemarked (jeg har mere end en gang været til bryllup i en omsyet dug eller et gardin). Det er sjovt når tingene har en historie.

DIY_bukser_barn_stempel

DIY_bukser_barn_lomme

Baby_bukser_DIY_jersey

Baby_bukser_DIY